
Fords nye familiebil
distancerede 21 konkurrenter i kampen om at blive Årets Bil i
Danmark 2011
Motorjournalisternes klub i Danmark har netop kåret den nye Ford
C-MAX til Årets Bil i Danmark 2011.
Efter tre dages grundige tests af i alt 22 nye bilmodeller på og
omkring FDM Jyllandsringen ved Silkeborg, var det den nye Ford
C-MAX, der, med i alt 146 point - 15 point foran nummer to, løb med
titlen.
Motorjournalisterne har vægtet en bred vifte af egenskaber - hele
vejen fra design, komfort, og sikkerhed over køreegenskaber, ydelse
og brændstofforbrug til funktionalitet, køreglæde og pris.
Formand for Motorjournalisternes Klub Danmark, Søren W. Rasmussen
udtaler: "Jeg er glad for at det var Ford C-Max, der kunne samle
flest point fra juryen. Bilen bygger på nyeste krav til sikkerhed
og komfort, og teknisk og designmæssigt peger C-Max fremad.
Tillykke!"
Med den nye C-Max er det lykkedes Ford at lave en lille, praktisk
MPV med appeal til dem, som samtidig også vægter virkelig gode
køreegenskaber og en sportslig opsætning.

"I finalefeltet var Ford C-MAX min favorit, fordi den kombinerer
det praktiske med det sportslige og tilmed til en overkommelig
pris. Den ligger stabilt og forudsigeligt gennem kurver, reagerer
prompte, har et fint gearskifte - og byder på god plads til børnene
og hunden, men med C-MAX dynamiske køreegenskaber er der også plads
til den køreglade forælder" udtaler Jon Arskog, jurymedlem fra
Bilen - Auto Bild
"Ford C-MAX var min favorit i feltet, da den kombinerer fornuft og
følelse. Den praktiske kabine og et rummeligt bagagerum er gode
kort, men stikket tages hjem fra førerpladsen, hvor et præcist
gearskifte, et lækkert rat og en kompetent undervogn er trumf. Det
behøver ikke være kedeligt at være praktisk," siger jurymedlem Ebbe
Sommerlund fra BilBasen.
Hele ni gange tildelte journalisterne de maksimale 10 point til
C-MAXen, der både kommer i en fem-sæders version og i en lidt
større version; Grand C-MAX med syv sæder og skydedøre.
C-Max bliver også den første Ford, der får glæde af Fords nye
1,6-liters benzinmotor med direkte indsprøjtning og henholdsvis 150
hk eller 182 hk. Den har 6-trins manuel gearkasse og findes i en ny
EcoBoost-version, som rummer andre brændstofbesparende, tekniske
tiltag. Fords automatgear med dobbeltkobling, PowerShift, vil kunne
fås som ekstraudstyr til flere af dieselvarianterne.
Ford C-MAX kommer i to udstyrsversioner - Trend og Titanium.
Motorprogrammet spænder vidt og der kan vælges mellem 9 forskellige
varianter af diesel- og benzinmotorer.

Fords nye MPV, er i stil med Fords andre modeller, stemplet med
den strikse og uafhængige TÜV-certificering for allergivenligt
interiør.
C-MAX byder på en række nye funktioner og teknologier som for
eksempel semi-automatisk parallel-parkering, 'Blind spot
information system', selealarmer på alle 7 sæder, elbetjent
børnesikring i bagdørene og el-betjent bagklap. I lighed med andre
Ford-modeller er der også mulighed for fuldt integreret telefoni og
navigation fra egen smartphone.
Den trådløse Bluetooth-teknologi som er standard på alle modeller
giver mulighed for håndfri kommunikation under kørsel. Som
ekstraudstyr, kan systemet opgraderes til også at give adgang til
et komplet og præcist GPS-system, der afvikles via bilens
højttalere og på en skærm, centralt placeret i
instrumentpanelet.
Den nye Ford C-MAX, lander hos Monk Biler i slutningen af november
måned og Grand C-MAX lanceres i januar 2011. Priserne starter
ved
kr. 269.500 for en C-MAX Trend 1,6 benzin motor med 105 hk.
Hent denne pressemeddelse som txt fil: Klik her
Download fotos af C-MAX der kåres som Årets Bil i Danmark 2011 her: www.ford.dk/presse
Læs mere om Ford C-MAX nye teknologier her: http://www.ford.dk/Presse/Slutmedparkeringspanik
Download fotos og yderligere information om Ford C-MAX her: http://c-max.fordmedia.eu/