|
Undgå bilkøer med ny mobilapp
fra Toyota
Find automatisk frem til din parkerede bil med mobiltelefonens
GPS og undgå lange bilkøer ved at orientere dig via direkte
vejbilleder fra live-webcams. Alt dette tilbyder Toyota nu i sin
nye mobilapp Toyotapp til smartphones.
Kender du følelsen, når man ikke kan finde det præcise sted, man
parkerede sin bil i storbyen eller på shoppingcentrets
parkeringsplads? Eller kender du følelsen, når man sidder fanget i
en stillestående bilkø på motorvejen uden mulighed for at komme
hverken frem eller tilbage? Så fortvivl ikke - hjælpen er nemlig på
vej.
Med Toyotas helt nye mobilapp til smartphones undgår du fremover
at halse panisk rundt efter din bil, hvis du ikke lige kan finde
frem til, hvor den er parkeret. Åbn app'en så snart du har parkeret
bilen. Klik på, at bilen er parkeret, og husk derefter at klikke
"gem". Så husker programmet, hvor bilen holder, og du vil senere
let kunne blive guidet tilbage til din bil.
Men app'en kan meget mere end at hjælpe dig med at finde din
parkerede bil. Du kan med Toyotapp, som den nye applikation hedder,
også orientere dig døgnet rundt om trafikken via direkte
vejbilleder fra live-webcams placeret på vejstrækninger over hele
landet. Dermed vil det også være muligt at forudse eventuel
køkørsel og i god tid finde en anden rute.
Det er ikke et krav, at du kører i Toyota for at benytte dig af
den nye mobilapp. Men ejer du en Toyota, kan du gemme oplysninger
på bilen som model, registreringsnummer, stelnummer, brændstoftype
og seneste servicebesøg, så du altid har det ved hånden.
Du kan som Toyota-ejer også altid blive guidet direkte hen til det
nærmeste autoriserede Toyota-værksted. Og skulle du have brug for
hjælp under kørslen, er det med et enkelt tryk muligt at kontakte
Toyota Vejhjælp, der er en gratis vejhjælpservice for alle
Toyota-ejere, der får serviceret deres bil på et autoriseret
Toyota-værksted.
Læs mere om den nye Toyotapp på www.toyota.dk/toyotapp.
Her kan du også finde mere information om, hvordan du downloader
den i enten Appstore eller på Android Market.
|
|