Hilux Trodser ekstrem kulde og sne

Det kan godt være, at vi klager vores nød i Danmark over denne vinters lave kuldegrader og høje snedriver. Men det er intet i forhold til de ekstreme vejrforhold, som man møder på et af verdens vejrmæssigt mest udfordrende lokaliteter Antarktis - kontinentet, der bl.a. tæller Sydpolen.

Her tog en ekspedition fra Indiens Nationale Forskningscenter for Antarktis turen fra Novo Air Base ved kysten af det is- og sneklædte kontinent til klodens sydligste pol - en strækning frem og tilbage på over 4.600 km, svarende til en rejse fra København til det arabiske emirat Dubai.

Ned til 56 frostgrader
Turen over det ubarmhjertige is-landskab foregik i fire firehjulstrukne Toyota Hilux, der trods temperaturer helt ned til 56 frostgrader og højder på op til 3.400 meter kørte sine passagerer ufortrødent frem til målet i løbet af fire ugers strabadser.

De fire Toyota Hilux havde været igennem kyndige islandske hænder og var omdannet til arktiske trucks inden den månedlange ekspedition. Ikke overraskende forblev den japanske bils legendariske kvalitet, udholdenhed og pålidelighed intakt under hele turen.

Ombygningen indebar bl.a. installation af en lille kran på ladet til tungt udstyr og store brændstofstanke med flybrændstof til bilerne for at kunne tackle den ekstreme kulde. Et ekstra kraftigt varmesystem, særlig gearkasse og nogle enorme hjul var andre ændringer i forhold til den Toyota Hilux, der kan købes i Danmark og i øvrigt står for to tredjedele af al pickup-salget her i landet.

Motorer kørte i døgndrift
Det vil være uretfærdigt at sammenligne det gennemsnitlige brændstofforbrug for den normale Toyota Hilux på omkring 13 km/l med forbruget i den arktiske Hilux på en tur med så ekstreme vejrforhold.

Motorerne kørte døgnet rundt i den bidende kulde med det mindre energieffektive flybrændstof i tankene og det særlig kraftige varmesystem pumpende løs. Det gav et gennemsnitligt forbrug på 2 km/l, hvilket umiddelbart lyder som et højt forbrug. Men i virkeligheden ligger det fem til otte gange lavere end andre køretøjer, der udfordres under lignende forhold.

Laster 1,5 tons - trækker 3 tons
Toyota Hilux udmærkede sig på ekspeditionen også med at kunne laste helt op til 1,5 tons på ladet og samtidig trække 3 tons på en anhænger. Det var der nu også hårdt brug for. Der var nemlig ikke en benzintank i miles omkreds, hvorfor det var nødvendigt at medbringe store reservetanke til ekstra brændstof. Kun ét sted på strækningen mellem kysten og Sydpolen var det muligt at få genopfyldt de store brændstoftanke.

Alligevel klarede Toyota Hilux udfordringen med stor overbevisning, ligesom den har gjort det før ved bl.a. Nordpolen og ved den islandske vulkan Eyjafjallajökul.
Med kombinationen af en effektiv og driftssikker motor, høj hastighed i svært fremkommeligt landskab, stor lasteevne og ikke mindst den sædvanlige generelle pålidelighed gjorde Toyota Hilux altså endnu engang det umulige muligt med ekspeditionen til Sydpolen.