|
Toyota Aygo er den mest fejlfrie på
vejene
En fiks bil man kan stole på, og som kører upåklageligt. Det
kendetegner Danmarks mest solgte bil i 2010 Toyota Aygo, som nu for
andet år i træk udmærker sig ved at være den bil i den mindste
bilklasse, der klarer sig allerbedst på vejene. Det viser nye tal
fra FDM's tyske søsterorganisation ADAC's årlige
vejhjælpsstatistik.
Her har man analyseret sig frem til, at Toyota Aygo er den bil i
mikroklassen, som færrest gange havde brug for vejhjælp. Den lille
Aygo i sædvanlig høj Toyota-kvalitet til en attraktiv pris ligger
altså helt i top i mikroklassen med markant færre fejl end
gennemsnittet. De tusindvis af danske Aygo-ejere kan dermed glæde
sig over endnu engang at blive bekræftet i Aygos mange
kvaliteter.
"Hos Toyota går vi aldrig på kompromis med kvaliteten. Heller ikke
med Aygo. Derfor glæder det os virkelig meget at se, at vores
konstante fokus på at sikre en høj kvalitet for vores biler skinner
igennem i en af de største statistiske undersøgelser overhovedet,"
siger pressechef Anders Tystrup hos Toyota Danmark A/S.
Vejhjælpsstatistikken fra tyske ADAC - kaldet "Pannenstatistik" -
er baseret på 4,25 millioner udrykninger i 2010 og gælder biler,
der er op til seks år gamle og solgt i flere end 10.000
eksemplarer.
Udover kvaliteten kan Aygo bryste sig med et lavt brændstofforbrug
på gennemsnitligt 22,2 km/l. Kombineret med en lav grøn ejerafgift
på kun 520 kr. om året og tre års fabriksgaranti er der virkelig
grobund for at blive godt kørende i den mest fejlfrie bil i
mikroklassen på vejene i Tyskland.
I øjeblikket fås Aygo med aircondition til en merpris på kun 995
kr. inkl. moms og montering. Det er en besparelse på over 12.000
kr. Priserne for Toyota Aygo starter i øvrigt fra 86.299 kr.
På billederne ses Monk Bilers Aygo very very black edition, som
giver en lille smag på de forskellige muligheder man har med den
populære bil
|
|