Toyota Motor Europe har netop meddelt, at man igangsætter en
tilbagekaldelseskampagne i Europa på grund af et potentielt problem
med gaspedaler.
Toyota Motor Europe har i dag udsendt en pressemeddelelse, hvori de
offentliggør en tilbagekaldelse af otte Toyota-modeller i Europa
for at løse et potentielt problem med bilernes gaspedal. De
involverede modeller og produktionsperioder er, som følger:
■ Aygo (feb. 2005 - aug. 2009)
■ iQ (nov. 2008 - nov. 2009)
■ Yaris (nov. 2005 - sep. 2009)
■ Auris (okt. 2006 - jan. 2010)
■ Corolla (okt. 2006 - dec. 2009)
■ Verso (feb. 2009 - jan. 2010)
■ Avensis (nov. 2008 - dec. 2009)
■ RAV4 (nov. 2005 - nov. 2009)
Det præcise antal biler involveret i tilbagekaldelsen er fortsat
ved at blive afklaret, men det kan være op mod 1,8 millioner biler.
Ingen Lexus eller øvrige Toyota-modeller er berørt. Hvor mange
biler, der er berørt af tilbagekaldelsen i Danmark, er endnu ikke
klarlagt, men det vil vi snarest informere om på
www.toyota.dk.
"Vi forstår, at situationen kan vække bekymring hos vores kunder,
og det beklager vi dybt. Men vi vil samtidigt forsikre vores kunder
om, at det potentielle problem med gaspedalen kun forekommer i
meget sjældne tilfælde. Den tilbagekaldelse, vi nu sætter i gang,
er en præventiv foranstaltning med det formål at garantere vores
kunder den højest mulige sikkerhed", udtaler Toyota Motor Europes
adm. direktør Tadashi Arashima.
Der er en mulighed for, at visse gaspedaler rent mekanisk - i helt
særlige tilfælde - kan blive stående i en aktiv position eller
unormalt langsomt bevæge sig tilbage til udgangspositionen. Over
tid kan en gaspedal blive slidt. Som et resultat af dette slid
sammenholdt med forskellige betjenings- og miljømæssige
påvirkninger kan den mekaniske friktion blive øget og i nogle
situationer resultere i, at gaspedalen bliver hård at træde på,
langsom til at gå tilbage til udgangspositionen, og i yderste
konsekvens kan den forblive i en delvis nedtrådt position.
Der er kun konstateret få tilfælde i Europa, og Toyota Motor Europe
er ikke vidende om, at der er sket uheld som følge af dette
problem. Følgende forholdsregler kan anvendes hvis et tilfælde mod
forventning skulle opstå. Hvert enkelt tilfælde kan variere, og
føreren må bruge deres sunde fornuft, men Toyota giver følgende
anvisninger:
Er man i tvivl kan nærmeste Toyota forhandler / -reparatør
kontaktes Toyota har identificeret en løsning på problemet og er
lige nu i gang med at færdiggøre den praktiske procedure, der skal
igangsættes for at afhjælpe det potentielle problem.
Så snart denne procedure er endelig færdiggjort, vil alle berørte
kunder blive informeret direkte. En løbende ændring, som allerede
er foretaget i produktionen, gør, at det ikke er nødvendigt at
stoppe produktionen i Europa.
Toyota gør alt for at løse dette problem for vores kunder så
hurtigt som overhovedet praktisk muligt. Vi vil løbende informere
om tilbagekaldelsen her og på www.toyota.dk.
Denne information er bragt af Toyota Danmark