kærlighed ved første blik


 

Irske Mrs Lovett har udskiftet den seneste model med et yngre eksemplar, men hendes loyalitet til Ford strækker sig tilbage til det første møde i 1923.

Mrs Lovett, der fylder 99 i år, begyndte at køre bil som 12-årig. Hendes familie havde en bagerforretning, og mens hun i 1923 stadig blot var et skolebarn, bad hendes mor hende køre over og hente smør i familiens modificerede Ford Model T.

Det resulterede i at Eileen som 17-årig købte sin første Ford fra Higgins Garage (senere Higgins Motorpark) i byen Galway. En Ford 14.9 model til den nette sum af 198 £ (omkring 1.700 kroner)

Det var kærlighed ved første blik. Eileen elskede at køre bil og Ford'en fik lov at levere varen. I to år kørte hun rundt og leverede varer fra familiens bageri til hoteller og skoler i omegnen. Herefter rejste Eileen til Dublin, hvor hun blev uddannet som sygeplejerske. Det blev en kort karriere indenfor sygepleje, for i 1938 blev hun gift med sin mand, Michael Lovett, der var skolelærer.

Eileen er altid troligt vendt tilbage til Higgins Motorpark i Galway, når hun mente at have brug for en ny bil.

Selv nu, som 98-årig, kan Eileen uden slinger i valsen nævne alle de 22 Ford-biler hun har ejet - samt tilhørende registreringsnumre.

"Det er et sjældent at opleve én så udtalt grad af loyalitet til et mærke", bemærker Eddie Murphy, formand og administrerende direktør for Ford i Irland. "Eileen er sandsynligvis Fords ældste kunde her i landet og jeg håber, hun endnu har mange år tilgode med kørsel i hendes families nye Ford Focus".