|
FORD OPNÅR HISTORISK RESULTAT I EURO NCAP
TEST
Euro NCAP tildeler ny Ford Focus udmærkelser som hidtil har
været forbeholdt luksusmærker. Dermed rykker Ford op i sikkerhedens
Superliga.
Nu har luksus-bilerne ikke længere patent på ultimativ
sikkerhed. For første gang nogensinde har Euro NCAP tildelt særlige
sikkerheds-udmærkelser til en bil uden for den lille, eksklusive
kreds af meget dyre biler. Den nye Ford Focus gjorde ikke blot rent
bord med fem overbevisende stjerner i Euro NCAPs sikkerheds-test,
men brød tillige millionær-monopolet med to særlige udmærkelser for
Fords nyeste sikkerheds-teknologier.
Den nye Focus opnåede særlig anerkendelse for sikkerhedssystemerne
Active City Stop og Lane Keeping Aid. Active City Stop er et
system, som overvåger forankørende trafik og bremser automatisk ved
fare for kollision, mens Lane Keeping Aid er et system, som er
udviklet til støtte for den trætte eller uopmærk-somme fører, som
utilsigtet skifter vognbane. Systemet retter simpelthen bilen op,
hvis den ikke holder banen, men kommer for tæt på midter- eller
kant-striber.
Ford Focus opnåede desuden de maksimale fem stjerner i Euro NCAPs
crash-test, herunder den højest mulige score for børne-sikkerhed,
både ved frontal- og side-kollisioner. Samtidig scorede Focus højt
i kategorierne fører-, passager- og fodgænger-sikkerhed.
-Hos Ford er det vores mission, at levere den højest tænkelige
sikkerhed ved at udvikle nye teknologier, der kan hjælpe med til at
forhindre ulykker. Derfor er denne udmærkelse fra Euro NCAP meget
tilfredsstillende, siger Fords europæiske topchef, Stephen Odell.
Vi er stolte over, at have gjort disse teknologier tilgængelige for
mange mennesker i en prismæssig opnåelig familiebil som den nye
Ford Focus.
-Euro NCAPs særlige udmærkelser bliver tildelt som en anerkendelse
af sikkerheds-innovation på højeste niveau og det glæder os, at
Ford demonstrerer vilje til at udvikle sikre biler som den nye Ford
Focus, siger præsidenten for Euro NCAP, Dr. Andre Seeck.
Nye systemer i Focus reducerer risici og forbedre
sikkerheden
Active City Stop er et system, der er udviklet for at forhindre
sammenstød i tæt kø- eller by-trafik. Ved hastigheder op til 30
km/t registrerer en sensor i toppen af forruden eventuelle
stillestående objekter i op til 7,6 meters afstand i
kørselsretningen.
Hvis bilen nærmer sig en bremsende, langsomt kørende eller helt
stillestående forankørende bil, vil systemet forberede
bremse-aktivering, og hvis føreren ikke foretager sig noget,
bremser bilen automatisk. Risikoen for en kollision reduceres
derfor væsentligt.
Lane Keeping Aid er et system, som ved hjælp af et kamera placeret
i toppen af forruden konstant overvåger vejbanen. Billederne bliver
konstant analyseret i forhold til vejens midter- og kant-striber.
Hvis bilen har retning mod en vejstribe, vil systemet straks
aktivere styretøjet og rette bilen op. Hvis den automatiske
korrektion ikke er muligt vil Lane Departure Warning systemet
aktivere vibrationer i rattet som en advarsel til føreren om at
holde opmærksomheden på vejbanen.
Begge systemer er fuldt automatiske, men kan slås fra.
Karosseri af boron højstyrke stål
Euro NCAPs fem stjerner til den nye Ford Focus bekræfter, at Fords
globale C-platform har en enestående styrke-arkitektur. Både Ford
C-MAX og Grand C-MAX er bygget på samme platform og scorede begge
fem Euro NCAP-stjerner sidste år.
Den nye Focus er konstrueret til at leve op til, eller overgå,
sikkerhedsstandarder overalt i verden og er blevet crash-testet
mere end 12.000 gange i såvel reelle som virtuelle forsøg for at
yde optimal sikkerhed til fører og passagerer, uanset størrelse og
alder.
55 procent af karosseriet er lavet af højstyrke-stål, hvoraf 31
procent består af ekstrem stærk boron-stål i bl.a. stolper og
dørrammer. Det er mere end i nogen anden Ford konstrueret til dato
og giver optimal beskyttelse ved side-kollisioner.
Den nye Focus er desuden udstyret med en specialudviklet og
patenteret under-ramme, som skiller ved voldsomme
frontal-sammenstød og derved forhindrer deformation i nederste del
af kabinen.
Desuden er beskyttelsen af bløde trafikanter blevet forbedret ved
et rundere og 'blødere' front-design, ligesom vinduesviskerne er
blevet omplaceret for at reducere skader.
Den nye Focus er udstyret med Fords Intelligent Protection System,
som blandt andet inkluderer nyudviklede airbags og sikkerhedsseler.
Bagsædepassagerer er beskyttet med tre-punkts-seler ligesom
forberedelse for ISOFIX er standard.
Et andet plus for sikkerheden er muligheden for børnesikringen. Fra
førersædet kan man aktivere og deaktivere låse til bagdørene ved et
enkelt tryk på en knap. Bagdørene åbner automatisk i tilfælde af en
ulykke.
|
|